Ting at foretage sig på Menorca |
Hvor skal vi starte? Menorca har hundredvis af aktiviteter og oplevelser at byde på! Lær Menorcas skønhed at kende fra landsiden. Camí de Cavalls er en gammel sti rundt på øen og oprettet som en hurtig måde for militæret at sprede nyheder om invasion under øens turbulente fortid. Gå, kør på cykel eller rid på heste på stien og se øens enestående skønhed. Hvis du ønsker at udforske Menorca fra søsiden, kan du tage på en af de mange bådudflugter der afgår fra havnen i Mahón eller Es Castell. Tag også ned på den 3 km lange strand Son Bou, øens længste, eller Cala Galdana i en smuk bugt og stadig mere populær hos turister. Andre vigtige strande er: Punta Prima, Cales Coves, Cala Mitjana, Cala Turqueta og Son Xoriguer. Menorcas gastronomi er også noget udover det sædvanlige. Den vigtigste lokale ret er caldereta de llagosta eller hummerstuvning. Delikatessen laves bedst i Fornells og er den spanske konge Juan Carlos’ favorit på hans besøg hver sommer netop for at smage denne hummer ret. For en fuldstændig gastronomisk oplevelse skal du prøve den berømte Mahón ost. Herefter kan du besøge Xoriguer destilleriet nær havnen i Mahón, hvor øens specielle gin fremstilles. Der er spændende markeder i Alaior, mejeriindustriens hovedstad, der også har fremragende oste og lækker lokalt fremstillet is. Gå ikke glip af indkøbsmulighederne i Ferreries, internationalt kendt for sine håndlavede sandaler, avarques; du finder også en række andre lædervarer her. Og sidst, men ikke mindst, kan du nyde en drink eller noget at spise i Cova d’en Xoroi i Cala’n Porter på øens sydkyst, en stor klippesidegrotte med tunneller og gange og en fantastisk havudsigt. En fin afslutning på en dag på Menorca. |