Hvornår skal man tage til Tenerife |
På grund af klimaet med de mest behagelige temperaturer i verden, kan man beslutte, hvornår man vil tage af sted ved at sætte en nål et tilfældigt sted i kalenderen og alligevel være sikker på godt vejr. I modsætning til andre feriemål forvandles Tenerife ikke til en smelteovn om sommeren eller en fryser i vintermånederne. Da øen tiltrækker turister hele året rundt, er her mere livligt hele året i modsætning til andre europæiske feriesteder. Det er sæson hele året. Men ligesom på andre feriesteder er her højsæson og lavsæson. Turister fra Den iberiske Halvø kommer gerne fra maj til oktober. Spanske byer, som ligger inde i landet som f.eks. Madrid og Seville, er lige så varme som en hårtørrer, der kører på fuld kraft direkte ind i ens hoved i 24 timer i døgnet, hvor der på Tenerife derimod altid er en havbrise, så der ikke bliver for varmt om sommeren. Påsken er også et populært tidspunkt, men flybilletterne er også dyrere. Hvis man søger en billig flyrejse er november til midt i december et godt tidspunkt at rejse på. Man kan også få billige flybilletter mellem marts og maj måned. Det gælder selvfølgelig ikke for påsken. Klik på linket Vejret i Tenerife for at få yderligere informationer om klimaet. |