Coimbras vejr og klima |
Coimbra i det centrale Portugal er køligere end Lissabon og nogle gange varmere end Porto. Der er mildt med varme somre, hvor temperaturen generelt ikke kommer over 30º C, og koldere vintre, hvor temperaturen ofte ligger mellem 14º C og 5º C. Det portugisiske vejr tilfredsstiller alle, fordi hver årstid er afbalanceret og meget forskellige fra hinanden, så man har et klima, der passer til enhver smag. I de køligere måneder kommer regnen. Coimbras grønne landskaber og nærliggende bjergkæder næres af vandmængderne, som primært falder i november til februar. Nedbøren falder drastisk i løbet af resten af året, og de tørreste måneder er også de varmeste. Foråret er en skøn tid at tage til Coimbra. Nætterne er varmere end om vinteren, og dagene er stadig ikke så varme som i sommermånederne. Landskabet fyldes med de første farver, når blomsterne begynder at blomstre. Bylivet ændres, og der er flere mennesker på gaden, som nyder solskinstimerne og det varme vejr. I de varme sommermåneder kan man køle af med en svømmetur i havet, da Coimbra ligger tæt ved (48 km) de lange smukke sandstrande i Figueira da Foz. Kør ned til kysten, og tilbring en eftermiddag ved stranden i selskab med det dybblå Atlanterhav med de fantastiske bølger, som skyller ind over strandene. Gå en tur, slap af, eller dyrk sport i byens grønne parker og haveanlæg. Om efteråret er der mere stille. Bladene på træerne bliver kobberrøde, og når de falder af træerne, lægger de sig som et knitrende lag på jorden. Aftenerne er ikke så varme, men man kan stadig sidde og spise udendørs. Solen varmer lidt mindre om dagen, men temperaturen er ideel til at foretage sig noget aktivt Hvis man foretrækker de lidt køligere dage, hvor man kan sidde og varme sig ved pejsen i en af de lokale restauranter eller på det fantastiske hotel, man bor på, er det bedst at tage til Coimbra fra november til april. Hvis man gerne vil have varme solrige dage, hvor man kan slappe af på caféernes udendørs terrasser, gå en tur i skyggen og tilbringe en dag på stranden, bør man tage til Coimbra i de varme måneder fra maj til oktober. Coimbra er forberedt til al slags vejr.
Anbefalede Coimbra hoteller
Vejrudsigt Coimbra |