I den nordlige ende af Avenida da Liberdade bag ved Praça Marquês de Pombal ligger Parque Eduardo VII, som er det største grønne område i det centrale Lissabon. Parken blev opkaldt efter Kong Edward VII af England, som åbnede parken og de vidunderlige vinterhaver (Estufa Fria) i 1903. Den anglo-portugisiske park har en enestående udsigt over hele byen. I parken er der en sportspavillon - Clube VII – med tennisbaner, gymnastiksal, swimmingpool og restaurant. Parken er populær blandt joggere og hundeluftere, og hvert år mellem maj og juni afholdes der en bogmesse.
|