Shopping i Lissabon |
Hvis man er shopaholic skal man passe på, for der er mange fristelser i Lissabon. Leder man efter sjældne bøger eller antikviteter, fine guld-filegran smykker, tøj eller sko, så er der noget for alle. Baixa-området er et godt sted at begynde, især hvis man er interesseret i kvalitetssko eller smykker. De dyrere butikker og designerforretninger findes i Rua Garrett i Chiado eller langs Avenida Liberdade. På Avenida de Roma, Alvalade og Campo de Ourique er der mange små forretninger, der sælger håndlavede lædersko, handsker og tasker i bedste kvalitet. Det bedste køb kan gøres hos Agência 117 (Rua do Norte 117), som er specialister i afslappet modetøj, eller smut ind i Hold Me (Roa do Norte 33), som har et stort udvalg af tasker, kufferter og tilbehør. Hvis man vil prøve nogle af landets egne designere, bør man bestemt besøge det lokale mode-ikon Fatima Lopes’ forretning (Rua da Atalia 36). |