Hvornår skal man tage til Porto
|
Porto er et besøg værd hele året. Om sommeren kan temperaturen komme helt op på 40° C, så huse og fortove nærmest koger. Hvis man ikke er så begejstret for strandaktiviteter, skal man nok ikke tage til Porto om sommeren, men i stedet komme om foråret. Om foråret kan man drage fordel af de mildere temperaturer og stadig nyde solskinnet. Desuden undgår man de store mængder mennesker og de høje sommerpriser.
På trods af de brændende varme sommerdage er sommeren et godt tidspunkt at være i Porto på, for der er rigtig mange festivaler. Så hvis man vil opleve lidt af det lokale islæt, er sommeren helt perfekt. Festen starter med den vilde São João (Skt. John) Festival, hvor gaderne bliver til en stor legeplads for både unge og gamle.
Vinter er lig med tåge og regn. Hvis man ikke har noget imod lidt regnvejr, når man slentrer rundt, så er vinteren måske det rette tidspunkt at besøge byen. Selvom det kan blive meget fugtigt i vejret, er det sjældent, at temperaturen falder til under frysepunktet, og hvis det yderst sjældne skulle ske, at der falder sne (det er kun sket et par gange i de sidste tredive år), så smelter den med det samme.
Klik på linket Vejret i Porto for at få yderligere informationer om klimaet.
|