Portos klima er koldere end i Lissabon og Algarve, men det er stadig mildt. Sommeren kan være meget varm, men sjældent ulidelig. Hvis der er hedebølge, så betyder nærheden til Altanterhavet, at luftfugtigheden ikke er så høj. Der er masser af dejlige solskinsdage om sommeren.
Efteråret er behageligt, men med vinteren kommer regnen. Det regner mere i Porto end i den sydlige del af landet, også uden for regnsæsonen. På grund af den store mængde nedbør, er der meget frodigt og grønt i området. Det finder man ikke på Algarve, med mindre man også regner golfbanerne med.
Foråret er en behagelig årstid, for vinterens regn er ophørt. Der er masser af solskin, men ikke brændende varmt som om sommeren.