Vilamoura |
Vilamoura og det omliggende områdes tiltrækning og skønhed har ført til, at det i dag er et af de mest populære og eksklusive feriesteder i Algarve. I modsætning til den generelle tendens i Algarve har Vilamoura ikke udviklet sig fra at være en lille fiskerby til det feriested, det er i dag. Området blev specielt konstrueret til at blive en selvstændig, eksklusive resort, og derfor har det udviklet sig på en velordnet og smagfuld måde og byder på regionens tophoteller og luksusboliger med en lang række faciliteter og aktiviteter. For blot at nævne nogle få er her smukke strande, en luksuriøs marina, velplejede haver, brede avenuer, flere golfbaner, et kasino og en flyveplads. Vilamoura skylder sin eksistens til de smukke naturomgivelser, som er karakteriseret ved lange strækninger af solbeskinnede paradisiske strande, store områder med fyrreskov og naturligt marskland. De mest tilgængelige strande er Vilamoura, Marina og Falésia. Det er alle blå-flag-strande og der foregår mange vandsports- og fritidsaktiviteter. Der er windsurfing, jetski, parasailing, vandcykler og surfing og aktiviteter i den berømte marina, hvor man kan leje både til storfiskeri, dykning, delfin-observationer og fornøjelsesture. Praia da Falésia strækker sig mange kilometer mod vest, og navnet kommer fra de lange rækker af gyldne klipper, som dukker op langs kysten. Der ligger flere lige så smukke strande lands kysten, som strækker sig så langt mod øst som Quinta do Lago - den strand, som grænser op til Ria Formosa naturpark. Man kommer til stranden via en lang træbro, der krydser flodmundingen. Det er et super godt sted at betragte vegetationen på marsken, det hvide salt og det rige fugleliv. Vilamoura tilbyder alle de faciliteter, der skal være på en resort af høj kvalitet. De mange golfbaner har gjort stedet meget populært blandt golfspillere, som kan vælge mellem bl.a. Severiano Ballesteros 'Quinta do Vale Golf Resort, Martin Hawtree's Oceânico Millennium eller den engelsk designede bane, Oceânico Old Course. Hertil kommer yderligere faciliteter i Vilamouras eksklusive marina, som er en af de største i Europa. Ud over de mange luksusbåde er her et væld af cafeer, bl.a. den portugisiske fodboldstjerne, Luis Figos’ Café Sete, og så er her mange restauranter og luksusbutikker. I overensstemmelse med Vilamouras kosmopolitiske smag serverer restauranterne et udvalg af internationale retter såvel som de regionale fiskeretter. Hvis man vil smage en rigtig lokal specialitet med autentisk smag, skal man prøve grillede sardiner, hestemakrel i tomatsauce, blæksprutte serveret i sit eget blæk eller ris med blæksprutter. Landskabet inde i landet ved feriestedet Vilamoura ændrer sig drastisk. Her kan man besøge de charmerende lokale landsbyer ved foden af Caldeirão-bjergene. Figner, mandel- og johannesbrødtræer dækker de bølgende bakker ved foden af bjergene, og når man fortsætter længere ind i landet, føler man sig langt fra den moderne luksus i resorten. Her kan man se de lokale arbejde i landsbyerne på traditionsmæssig vis med kobber, jern, træ og messing, og de runde, stråtækte stenhytter, som nu anvendes som lader, er et minde om tidligere tiders beboere. Landsbyen Alte er berømt for sin uspolerede skønhed og bliver bevaret for at indfange essensen af en typisk gammel landsby i Algarve. Der er flere steder af historisk interesse at besøge i disse områder. Man ser vidnesbyrd fra den romerske besættelse i de smukt bevarede mosaikker fra det 3. århundrede i ruinerne fra en romersk villa i Cerro da Vila, "ceteiras" (tanke til saltning af fisk) på Loulé Velhos arkæologiske område nær kysten og Tor-broen, der går over Algibre-floden. Borgen på Salir er en af de få overlevende mauriske fæstninger i Portugal og er et pragtfuldt udsigtspunkt, hvorfra man kan beundre udsigten over bjergene og det lavereliggende landskab. Vilamoura kombinerer en perfekte blanding af et luksuriøst og kosmopolitisk feriemål med Algarve fra tidligere dage. Uanset hvor man befinder sig - hvad enten det er i de sofistikerede omgivelser ved badebyen, på en af de mange golfbaner eller i de historiske byer i bjergene - vil man føle den beroligende virkning, det bedste af Algarve kan byde på. |