Rejseguide om Barcelona |
Barcelona er ganske enkelt en nydelse for alle sanser. Om sommeren ligger turisterne på byens strande og bliver solbrune. De kulinariske smagsoplevelser finder man i de lokale restauranter. De modernistiske arkitektoniske vidundere langs gaderne omkring L'Eixample er virkelig værd at se, og man bliver helt stakåndet, når man ser Gaudis stadig ufærdige La Sagrada Familia. Cataloniens hovedstad Barcelona er fyldt med kultur, storbysfornemmelser og fremsynethed. Det er et sted, hvor man arbejder hårdt, men hvor der stadig er tid til at deltage i livets fester. Vi håber, at du synes, at du vil få glæde af Portugal-lives rejseguide. Med en rig og varieret historie, lige fra at være en simpel punisk og derefter romersk by til at blive en rig og kraftfuld handelsby, har indbyggerne i Barcelona og catalanerne generelt set fået deres del af både glans og elendighed. Efter den spanske borgerkrigs ødelæggelser og den efterfølgende undertrykkelse af catalansk kultur og sprog, fik Barcelona endelig lov til at sprede sine vinger og blomstre (efter Francisco Francos død) med etableringen af den selvstyrende region Catalonien i 1979. Catalanerne har gjort det godt lige siden. Hvad angår seværdigheder, skuffer Barcelona ikke. Fra trange hjørner og smalle gader i Barcelonetas gamle fiskerdistrikt til de ejendommelige og mangefarvede skulpturer i Gaudís Park Güell til de skatte, man kan se i Ciutat Vella (Den gamle by) vil man blive overrasket mange gange i denne dejlige kystby. Gå en tur i det gotiske kvarter for at se nogle af kirkerne og de livlige torve. Tag derefter en tur op og ned ad Ramblaen og se blomstermarkedet, markedet med husdyr og gadegøglere i farvestrålende kostumer og glitrende kropsmaling. Og så har du kun set toppen af isbjerget. Barcelona er fuld af steder, man kan udforske. Der er cool caféer i El Born, den store originale bygning i L'Eixample, springvand, gallerier, haver og olympiske bygningsværker i Montjuïc for ikke at forglemme marinaen Port Vell. Hvis man vil nå at se det hele, skal man have fart på. Skulle du blive træt af at vandre rundt i denne sammenhobning af kultur, folk og stilarter, er der masser af barer, lounges og restauranter, som gerne tager imod trætte rejsende for at tilbyde dem en oase i den travle metropolis. |