Palácio de Queluz |
Man må ikke gå glip af Palácio Nacional de Queluz, der blev bygget som sommersted for Dom Pedro af Braganza og hans kone og niece Dronning Maria I. Bygningen er måske en af de sidste enestående rokoko-bygninger i Europa. Da Maria i 1786 endelig blev erklæret sindssyg, og Kong Pedro døde, blev det Versailles-lignende palads officiel residens for den portugisiske Kong João VI, og her boede han sammen med sin familie, indtil den kongelige familie flygtede til Brasilien i 1807 i kølvandet på den franske invasion af Portugal. Over årene forfaldt paladset og blev til sidst overgivet til staten i 1908, men brændte ned ca. 25 år senere. Efter en omhyggelig restaurering har paladset genvundet sin tidligere storhed, og det er i dag en vigtig turistattraktion og midlertidig bolig for besøgende diplomater, rangspersoner og statsoverhoveder. Glem ikke at se det enorme musikværelse og den pragtfulde tronsal, der blev designet af Jean Baptiste Robillon i 1757, og som indeholder et frescomaleri udført at Francisco de Melo, som viser den kongelige familie, der nyder en klassisk koncert. ”Kongens sovegemak” har et kuppelformet loft, der understøttes af snirklede søjler af spejlglas med scener fra Don Quixote. Sommerpaladset har også nogle skønne, formelle haver, der er anlagt for at kunne underholde den kongelige families venner med koncerter, ridderturneringer og fyrværkeri. Largo do Palácio, Queluz. Åbent kl. 10-00-17.00. Lukket om tirsdagen. |