Rejsetips og informationer om Lissabon
|
Lissabon er en sikker, moderne europæisk hovedstad, og der skulle ikke være noget til hinder for at nyde opholdet samt gøre alt, hvad man har lyst til. Der kan dog være ting, der virker sære (portugiserne vil sandsynligvis mene det samme), men det skal man ikke lade sig slå ud af. Portugiserne er venlige og imødekommende, så man finder let en løsning, hvis man havner i en bizar situation, selv om det betyder, at man må bøje reglerne en smule. Nedenfor er der nogle detaljer og råd, som kan gøre opholdet lettere.
|